Past Events

blindspots

SCENARIO Drinks & Talks

Velkommen til en aften med drinks, dialog og korte talks om fremtiden, kurateret og fremført af holdet bag det SCENARIO Magazine. Aftenen handler om blindspots: Udviklingstræk, der forandrer verden – mens vi taler om noget andet. Aftenen veksler mellem talks og samtale, musik og gratis drinks fra Jameson Whiskey og Havana Club.

Arrangementet er en del af CHP:DOX REALITY:CHECK – Det ny Demokratimøde. Billetter er gratis og kan fås her:

https://billetto.dk/da/events/reality-check-fredag


Skærmbillede 2015-05-05 kl. 16.36.14
Kære deltager til SCENARIO Six Bells d. 19. juni 2015

Et stort tak fordi, at du var med til at gøre lanceringen af Six Bells i Dome of Visions til en magisk aften.

Du kan nu gense alle talerne fra Six Bells på CPH:DOX‘s Everydayproject nedenfor.

Vi har også uploadet lidt billeder, som du kan finde på SCENARIO Magazine’s Facebookside.
Du er meget velkommen til at tagge dig selv og din ledsager.

Six Bells i Dome of Visions var en pilot på et tilbagevendende koncept.
Så hvis du har feedback, forslag eller, hvis du gerne vil i dialog vedr. Six Bells – så hører vi naturligvis rigtig gerne fra dig på nl@iff.dk.

Mange tak fordi du kom og tak til vores samarbejdspartner CSE – Copenhagen School of Entrepreneurship

Team SCENARIO Magazine, Instituttet for Fremtidsforskning


Casper Skovgaard Petersen – Fremtidens Materialer
Medredaktør, SCENARIO Magazine

CSP præsenterer med sin baggrund som historiker sammenhængen imellem materialer, menneskets udvikling og grundlaget for moderne forskning og videnskab.


 


Klaus Æ. Mogensen – Tech Brief: Automatisering
Tech og videnskabsredaktør, SCENARIO Magazine og Seniorforsker hos Instituttet for Fremtidsforskning

Klaus Æ. Mogensen eksemplificerer fire forskellige scenarier for arbejdsmarkedets udvikling i forbindelse med stigende automatisering forårsaget af den teknologiske udvikling.


 


Sicilia Gadborg Høeg – Monolog: Materialer og Kærlighed
Skuespiller, Årets Talent Reumert 2015.
Dramatik: Julie Petrine Glargaard
Instruktør: Lene Skytt

Sicilia Gadborg Høeg, Årets Talent Reumert 2015, opfører et nyt stykke dansk dramatik, som er bygget på ordene: Materialer og Kærlighed. Stykket skrevet af Julie Petrine Glargaard, der har modtaget Danske Dramatikeres Talentpris 2015.


 


Katrine K. Pedersen – Horizon: Beautiful suffering
Medlem af Advisory board, SCENARIO Magazine og Associeret Futurist hos Instituttet for Fremtidsforskning

Katrine K. Pedersen gør sin research og sine observationer om teknologiens påvirkning på den menneskelige adfærd i spændingsfeltet imellem Danmark og Silicon Valley. Katrine præsenterer her reflekterende tanker om, hvor det ”grimme” hører til i en tid, hvor de visuelle elementer i social adfærd på nettet er præget af retouchering og censur.


 


Jesper Knudsen – Behaviour
Redaktør, SCENARIO Magazine

Jesper Knudsen præsenterer kulturelle nybrud i form af globale adfærdstendenser og stiller spørgsmålet om hvor grænsen går for rationel adfærd – og om den overhovedet findes?


 


Claus Kjeldsen – Megatrend: Acceleration
CEO, Instituttet for Fremtidsforskning

Claus Kjeldsen afslutter SCENARIO Six Bells med en kort fortælling om nogle af Instituttet for Fremtidsforsknings værktøjer som Tidssyn, scenarieplanlægning, vidensformidling og om at arbejde med megatrends, som her eksemplificeres med Acceleration og Kompleksitet.



Programmet fra Six Bells d. 19 juni 2015

18.30-22.00 med efterfest fra 22.00-01.00
Afholdes i Dome of Visions, Søren Kierkegaards Plads, 1016 København K

SCENARIO Six Bells mixer natteliv og konference. Tag din bedste kollega under armen og vær med.

SCENARIO Six Bells er antitesen til den statiske dagskonference, hvor vi sidder for meget ned og lytter for længe, og hvor punktet ‘mingling’ altid virker påklistret. Hos os går vi direkte i baren og starter samtalen, der fortsætter hele aftenen. Undervejs bliver du oplyst og underholdt gennem relevante oplæg og optrædener. Idealerne er salonen, samtalen og det frie ord. I blenderen er trends, ideer, visioner, dramatik, musik og absint.

Vi begynder med en drink klokken 18.30, og mellem 19.00 og 22.00 ringer vi seks gange med den store messingklokke og præsenterer et indlæg, hvor stemmens kraft er det centrale. Med minimal forstærkning vil du på en aften opleve musik, dramatik og kortformat-foredrag om fænomener og fremtid, kurateret af holdet bag SCENARIO.

Entré: 300 kr. inkl. bar*

*Billetprisen inkluderer bar i tidsrummet 18.30 til 22.00 (velkomstdrink samt øl, vin eller vand hver gang, vi ringer med klokken).

Program:

18.15: Dørene åbner
18.30: Velkomstdrink
19.00-22.00: Six Bells: Drinks & Talks

I tidsrummet præsenterer vi fem kompaktformat-foredrag om trends, fænomener, teknologi og fremtid og ét stykke ny dansk dramatik,
som opføres for første gang denne aften.

Dj Niels Christian Cederberg (DR P8) spiller jazz- og soul-vinyler mellem indslagene.
Dramatik af Julie Petrine Glargaard.

CPH:DOX – En af Europas største dokumentarfilmfestivaler – er til stede og dokumenterer de seks indlæg.

22.00-01.00: Efterfest med dj Lasse Lautrup aka Cohnny Jazz.

Vi glæder os til at se dig til et brag af en aften!


Køb BILLETTER her og tilmeld dig på FACEBOOK


1897001_817768181612437_1348486765461928474_n